Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1946, Blaðsíða 460

350
uondun lijda/ helldur bæde leynt
og liost ad syndga. Speigell98 D
II v.
trekt I (V, SIII). Mnty trechter
m (den fra nuværende da og sv
kendte vokal stammer fra nty
trachter), miat tractorius m af lat
trajectorium, da treckt (1495), trath
(1514), sv tratt (1538). Iflg Hellquist
beror kortformen i nordisk på en
først i da sket subtraktion, idet
nornen agentis-endelsen i mnty har
været opfattet som en pluralis-
endelse. Det er derfor, og i betragt-
ning af de ældste da og sv former,
sandsynligt, at isl har ordet fra da.
Jiar voru siø Lampar ofana/ og
lijka siø Treckter vid huern Lampa/
Bibi Zach IV,2 (sieben Kellen 44,
siu skeder 50).
treystirmann m ‘paracletus’, sla-
visk overtaget fra da trøstermand,
hvor 1. komponent er efter mnty
troster m.
f>u sem kallazt vor treyster
mann/ GL58 A II v. (Tw som
kaliis wor trøstermand, Bruun
1,11).
triumpli m(?). Ty triumph f af lat
Iriumphus m, da triump(h), tri-
umf) (ChrPed), sv triumf (LPetri).
vt ad skyra Jiann stora Krapt/
Magt/ Dyrdaruellde/ sigur og Tri-
umph/ med huerium Gudz Son
mun af Himninum ofan koma/
SU76 H VII r. (Triumph NP) || —
Tillige med lat bøjning-, j hia |>eim
Dyrdarsamliga Triumpho og sigur
SU76 H VI v. (Triumph NP).
tron(n?) m. Mnty tron m, hty
thron m, da thron (Suso), pi troner
(1524), sv tron (ca 1450).
Tronarner og Himnesker her-
skapar/ GL58 A VIII r., Thron-
arner og Himneskar Hirdsueiter
Grall94 G IV v. (tronerne oc thet
himmelske herskaff Bruun 1,113) ||
At allar Kirkiur og Throna eigi
hann ad Dæma/ Bibi form Dan O
VI v. (Kirchen vnd Thronen 44) |[
Heidur sie Gude a hæsta Tron/
Psb89 C I v. (Lob, ehr sey Gott im
hochsten thron, Wackernagel pg.
147, Loffuit være Gud i høyeste
thron, Nutzhorn 11,30) || Af Himna
Thron/ sinn sæta Son/ sende Gud
oss ad fræda. Psb89 S III r. ||
Heidur sie Gude a Himna Tron/
Psb89 T VIII v. (Ehr sey Gott in
dem hochsten thron, Wackernagel
pg. 184) || med Einglunum og
Høfud einglønum med Thronunum
og Magtaruølldunum. Grall94 G
III v.
tukt, tykt (F, L) og étukt, 6tykt
f. Mnty tucht, untucht f, da tuckt
(RomDigtn II), twcht, vtucht (Hr
Mich), wtgcth (1541), sv tocht, tykt
(ca 1450), lukt (2. halvdel af 15.
årh), otokt (ca 1490), otukt (1492).
suo ad madurinn halide sig
Gudrækiliga j alire hlydne tukt og
æru LV75 P VIII v., j alire
Hlydne Tukt og Æru/ LV99 R
V r. (vdi al lydighed oc tuet
LV70) || Leidir Mennina j allzkins
otuckt/ syndir og lesti/ SU76 C
VI v. || eingen fromheit/ tuckt nie
æra hefur verid i Jsessum briefa
dicktorum/ Apologia92 C VIII v. ||
j Tugt og Ymvøndun Drottins/
Confir96 Bliv. || fuller af agirnd/
Otugt/ Reide Likpréd98 F VIII r. ||
j fra allre Otukt/ og ollum Ohrein-
leika/ Girndum og Lostasemdum.
BL99 D IV v. (fur alle dem/ das
zur vnkeuscheit vrsach gibt. Aum
97 D I v.) || flyie og fordest alla
Ohæfuersku og Otierlegheit/ og
Otukt/ EnchirOO H III v. ]| ad