Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1946, Blaðsíða 149

39
ulsins bulldur/ GR79 R VI v.
(saadant diefTuelsens klammer
1543, solchs Teuflels gepler 1535) [|
aan allra slaga og Vopna bulldurs/
SummGT91 Kk I r. (on schwert
vnd harnisch 1548, ane swerdt
vnde harnsch 1533) || J>ad verde
helldur til Bulldurs og osamjjyckes
Landenu/ Apologia92 D IV r. (i
brev fra 1501) || ad Papistarner
med sijnum Lygum Bulldre og
Skrife })eir hafa komed Guds
Pleilaga Euangelio a lopt/ PassOO
T VII v. (met deris løgn/ skrig oc
scriffuelse 1556 V II v., mit jrem
liegen, schreyen und schreyben
1545,826,5).
bulla f. Lat bulla f, mhty, hty
bulle f, da pi bullæ ‘knap, kugle’
(ÆB), pi buller ‘segl’ (Rimkr) sv
pi bwlldr (1509).
Hann dregur wt med myklum
grimdar huga (seiger Daniel) med
sinum widurbunade/ med sinum
andalegum Seiskap/ med Legatum/
med Bullum/ med Brefum/ og
morgum smanarbokum/ Bibi form
Dan P III r. (durch Bullen 44,
og Bullium(l) 1644) || — Med
latinsk bøjning: med sinum Bullis/
Bibi form Dan P II v. (mit Bullen
44) 771. fl.
burggreifinna f, i nedenstående
eks lokalt lån fra (mn)ty burggrév-
inne f; greifinna allerede gammelt
låneord (jfr F). Sv borghagrefjwe m
(ca 1500). Jfr margreifinna.
Agiætre Heygborenne Frw och
fyrstjnnu/ Elisabetj margreiflnnu
til Brandenburg/ til Steitin/ Pom-
ern/ Gassuben og Venden et ct.
Burggreifinnu til Nurmberg/ og
Fyrstjnnu til Rugen/ minne naad-
ugre Frw och Forstjnnu. HuggBOO
A IV r.
buskur (buskur?) m, i smsætn
pyrnibuskur. (Mn)ty busk, busch m,
da busk (HrMich, PLåle, Anna
Brahes bønnebog), sv buske (ca
1430). I no findes busk brugt om
hjemlige forhold, og det er da
muligt, at ordet er gammelt i isl,
skønt det (tilfældigvis?) ikke fore-
kommer i den ældre litteratur.
Pa søgdu øll Trien til Pyrnetries-
ins/ Kom Jm °g vert vor yfer
Kongur. Og Pyrnebuskurinn suar-
ade Trianum/ Bibi Jud IX,14—15
(Dornbusch/ ... der Dornbusch 44,
Tornebusken/ ... Tornebusken 50;
til jiess tress er ramnvm heitir . . .
Ramnvm Stjorn pg. 399,18—19, ad
rhamnum Vulgata, Pyrnebusksins/
. . . Pyrnebuskurenn 1644) || Vilie
Jjier ecke bad/ ba korne Elldur af
Pyrnebuskenum/ og eyde beim
Cedrus vidum j Libanon Bibi Jud
IX,15 (aus dem Dornbusch 44, aff
Tornebusken 50, af ramno Stjorn
pg. 399,22).
bygging f i betydningerne ‘ædi-
ficatio’, ’ædificium’ (jfr byggja) (F
fra no kilder, V: scarcely occurs
in old writers in this sense, SIII,
M). Denne anvendelse af ordet må
stamme fra de andre nordiske
sprog, da bygningh (Mariagerleg),
sv bygnyng (1346), pi byghninger
(1402), no till . . . kirkiunne bygg-
ingar (DN IV,660, Selvik 1396),
fær bygging. Jfr uppbygging.
sier jm allar jiessar mycklu bygg-
ingar/ NT40 Marc XIII,2 (allen
diesen grossen baw Luther, denne
store bygning 1531), Sier Jiu allar
Jiessar myklu byggingar/ Bibi Marc
XIII,2 ]| Jiott vort Jardneska hus
jpessarar byggingar verdi nidur
brotid/ Jiat at vier hofum bygging
af gudi vpp bygda/ NT40 2. Kor