Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1946, Blaðsíða 43

XLI
bindeiser, uden dog at sådanne tilknytninger altid behøvede at
være etymologisk forsvarlige, jfr de såkaldte folkeetymologier1).
I regelen var der dog ikke store muligheder for at tage fejl.
Når for eks det middelnedertyske adjektiv rechlverdich låntes til
nordisk, var det sikkert allerede for de første brugere af ordet
en fuldkommen naturlig ting at give ordets første led formen
ret-, isl rétt-, al den stund det mnty substantiv recht n selv for
en ganske jævn betragtning umiddelbart lod sig identificere
med det hjemlige sb ret (isl réttur): dansk retferdug, svensk
råtfdrdogh, norsk retferdughfer), islandsk réttferdugur. På samme
måde knyttedes indlånte verber på mnty -rechten, -richten lyd-
ligt til det hjemlige vb rette, isl rétta, jfr således oforrétta, rétta
sig eftir e-m, undirrétta og upprétta. Andet led af mnty recht-
verdich føjede sig lydligt og betydningsmæssigt til sb færd (isl
ferd f) og gengaves ved dansk -færdugh, svensk -fårpogh(er) og
måtte i islandsk få formen -ferdugur.
Det sprog i Norden, der bedst havde bevaret det gamle form-
system, var islandsk, og Island var foruden at være det sted,
hvor kendskabet til den gamle litteratur var mest levende, til-
lige det land, der, som vi har set, lå længst af vejen for de
fremmede påvirkninger, selvom det dog ingenlunde kunde sige
sig helt fri for at være under fremmed indflydelse, en indfly-
delse, der yderligere øgedes, jo nærmere tilknytning landet fik
i kulturel og administrativ henseende til større og mere frem-
skredne lande. Det islandske sprog var også ude for formale
ændringer, selvom disse ikke var af de store og ikke formåede
at trænge ind i ægte islandsk sprog. I håndskrifterne fra det
14. og 15. årh finder man således forskellige formale novationer,
der skyldes fremmed påvirkning. Disse novationer er især af
fig art:
1. Sporadiske efterligninger af fremmede skriftformer. Ekss:
de fra østnordisk stammende pronominalformer vi for vér2),
træffes særlig i norsk- og danskpåvirkede breve, og penni for
pessi3) fra dansk thenne, i danskpåvirkede breve, begge disse
') Se for eks under pardomur, rykkilin, stigvél og tréhakl.
2) Jfr Bjorn K. t>orolfsson Um islenskar orbmyndir å 14. og 15. old, Rvik
1925, pg. 42.
s) Ibidem pg. 47.