Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1946, Blaðsíða 59

LVII
2. Der skælnes i de eksccrperede bøgers ortografi som regel
ikke mellem o og o1) og g og y og kun delvis mellem a og å (ud-
trykt ved aa), e og é (udtrykt ved ie2)), i og i (udtrykt ved ij)
og u og u (udtrykt ved w). Derfor er det i mange tilfælde usik-
kert, om man bør anvende akcentuerede vokaltegn i opslags-
ordet eller ej, især da ordene ofte siden er gået tabt, så nutids-
islandsk ikke kan være til nogen hjælp ved bestemmelsen. Des-
uden ved man, at nutidsislandsk i flere tilfælde, som det synes
gennem ny fremmedpåvirkning, har erstattet vokalerne å, é
osv. i fremmedord med a, e osv. (kanel, tidligere kanel (udtrykt
ved ie i anden stavelse), latina, tidligere låtina, Maria, tidligere
Maria, osv.). Der synes også at foreligge mange tilfælde, hvor
oversætterne kun har haft en vag forestilling om, hvordan de
har villet have ordene udtalt, og endelig træffes der også selv ved
andre, ret almindelige ord i de forskellige optegnede eksempler
manglende konsekvens med hensyn til angivelse af vokalernes
kvalitet. Der er derfor i ordbogen talrige tvivlstilfælde på dette
punkt, og de trufne afgørelser er næppe altid konsekvente. Ekss:
a eller å: datera, datum (dåt-1), kardinall (-ålll, nu -åli), mafestat
(-ståt ?), malurt eller malurt, mariall (mår- eller måske måriålH),
oktafa (-åfa?), original(l) (-aZ(Z)?), passionall (-aZZ?) og råsura.
I oblåta, påpisti, pilår og spåssia har nutidsislandsk altid å.
e eller é: kanel (nu kanel), kameler, -lér, kurél, lepardur (Zé-?),
mandel (-él), mortél, registur (i de anførte ekss intet bevis for
ré~), thesaur, tésaur. Endelsen -era (jfr s. LXVII og s. LXXII)
gengives -éra, dersom stavemåder med ie forekommer (så-
ledes både emindera og -éra). Undtagelser fra denne regel er
gloser a, hvor udtalen -éra burde være angivet, jfr at gloser an f
findes med ie i anden stavelse, og notéra og refutéra, der
ikke findes med ie og derfor ikke burde være stavet med é i
ordbogen.
i eller i: artikul(l), dividera (divi-), figura (således nu), kvintin
(således efter mnty, nu kvintin(i) Blondal), ordinera og origin-
al(l).
1) ti er dog i nogle tilfælde udtrykt ved oo, se for eks hoorari (håråri) s. 161,
hroop og hroopade (hrtip, hrtipa) s. 162.
2) Efter palatalt k og g (for eks i ord som ske (skrevet skie) og gengur (skrevet
giengur)) gengives ie i opslagsformerne dog altid ved e som i nutidsislandsk.