Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1946, Blaðsíða 322

212
lærimeistarar at vera/ NT40 Jac
111,1 (Vnterwinde sich nicht j eder-
man Lerer zu sein, Luther, bliffuer
icke faar mange leremestere/1531),
fleire Læremeistarar at vera/ Bibi
Jac 111,1 || ]>ui ef at Lærim eistar-
anner/ Hafa ecki neina goda a
stundan a sinum Lærdome/ MT58
Cc IV r. || Logmalit er vor lære-
meistare til Christum/ Cat76 B IV
r. (Lowen er en Tuctemester som
leder menniskerne til Christum.
Belsheim 18) || Par fyrer er Naud-
synligt at hann hafe Lærimeistara
og Stiornara jæir ed hann aminne/
viduare/ tytte og age/ SO80 A II
v., Par fyrer er naudsynligt ad
hann hafe Læremeistara og Stiorn-
ara Bibi form Prov Yy Viv. (Lerer
vnd Regierer 44) m. fl.
M
majestat (-ståt?) f. Lat majestas
f, mhty majeståt f, da maiestal
(Mandev), sv maiestat (1493 gi
afskrift). Tillige med lat bøjning
(se det sidste eks).
Gud/ huors Maiestat og tijgn
j>a var med Synd vorra fyrstu
Forelldra forsmaad og forhindrut/
LV75 H III r. (Maiestas og Tignar
velide LV99 J I v., Maiestet LV
70) || vppa Kong Maiest. vegna/
Åminn95 B VI r. || epter J>ui sem
su Guddomlega Maiestat hefur sig
openberad j sijnu Orde/ Ha96)-(II
v. || Huernen kunne Guddomleg
Maiestat vinsamlegar og aastud-
legar til vor ad tala/ Ha96 K VII
v. || geymande fyrer Gudz Valide
og Maiestat/ EM96 B II v. ||
slijka Dyrd soddan Lioma/ og
Maiestat/ HP97 Mm III r. || O
Jm Haaleita Guddomlega Maiestat/
PP98 F VI v. || Vppa j>ad/ ad
vier j voru veyku Hollde faum
lided nalægd Guds Guddomlegrar
Maiestatis Dyrdar/ BL99 M III r.
(die gegenwertigkeit seiner Gott-
lichen Maiestet vnd Herrligkeit
Aum97 J VI r.) m. fl.
mak n ‘tranqvillitas’ (R, M), jfr
mak (F, V), der iflg F&T og Torp
også er lån fra mnty; i herværende
betydning lån fra mnty mak n
‘ruhe’, da magh (Rimkr), mag
(HrMich), sv mak (SjTr, Suso). Jfr
6mak.
{)a er allt med mak huat hann
aa/ NT40 Luc XI,21 (mit frieden
Luther, met fred 1531), £a er allt
med mak huat hann a/ CP46 M
III r. (met fred 1540, mit freden
Magdeb36), f>a er allt med mak
huad hann a. Gudspjb62 E II v.,
mak EP81 F I r., Bibi Luc XI,211|
suo ad eg mætte i burt fliuga/ og med
mak vera. Bibi Ps LV,7 (vnd etwa
bleibe 44, oc bliffue nogen sted 50,
og vera ein huørs stadar 1644).
maka vb i eks nedenfor antagelig
i betydningen ‘perfricare, illinere’
(V betydn 2. ‘to smear, grease’,
SIII ‘besmøre’, jfr hos Aasen maka
betydn 2. ‘gøre myg, smidig’);
iøvrigt er det muligt (jfr sktimakari),
at maka her foreligger i betydnin-
gen ‘facere’ (F, V, L, R). maka er
lånt fra mnty maken, da mage
(Psalmed I), sv maka (beg af 16.
årh).
{>ær giora baadar skipan sinnar
Matmodur/ Jiær maka sko/ jjær
hreinsa Klæde/ j>ær bera vt Ausku