Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1946, Blaðsíða 68

LXVI
Suffikser.
-alirt), -a/(Z?) m (jfr s. LVI). I ord, der stammer fra latin, går
suffikset dels tilbage til lat -alis (adj) m, ty, da (og sv) -al
(som i kardinall (-all?) m), og dels tilbage til (m)lat -ale
(adj) n, ty, da (sv) -al, no -all (spitall) som i ordene gradal(l)
(grad-7), korporall (-ålH), mariall (mår-?), original(l) (-«/(/)?),
passionall (-ålrt) og det ældre låneord spitall alle m.
-ans, -anz n i monstrans (-siranz), sideform til monstrantia f (se
-antia). Jfr mhty monstranz(e) f (af lat monstransium n),
da monstran(t)s(e) n, sv n pi monstranser.
-antia (jfr -entia) f. (M)latin -antia f, mnty -ancie f, da -ancie.
Findes i ordene: monstrantia (jfr monstrans s. LXIII) og
ordinantia.
-ari m, se ordbogen s. 14 IT.
-ari, -eri n. Findes i ordene: horari, horeri, kanzeleri og kettari
(uden endelse i dativ). Suffikset er lånt med ordene fra mnty,
mhty -erie, hty -erei f (oldfra -erie, -eria, egentlig omdannet
af gr-lat -ia ved tilknytning til personbetegnelser med -arius-
suffiks, isl kanzeleri går således tilbage til miat cancellaria), da
-eri, sv -erif, -erie, 110 -eri (røueri, jfr under horari i ordbogen).
Endelsen har i tysk og nordisk kunnet opfattes som et særligt
suffiks, henholdsvis -ei og -i, til nornen agentis-ord på -er (type:
driver-.driveri), hvorved der er opstået et suffiks mnty, mhty
-ie, hty -ei, da -i(é), sv -i(j). Dette suffiks genfindes i islandsk
i formen -i i tyranni og delvis i kanzeli (sideform til kanzeleri),
der over ty, da (og sv) former går tilbage til miat cancelli
(der egentlig er en pluralisform). Ordene med disse suffikser
er i tysk altid f, i dansk i regelen neutrum, undertiden genus
commune (for eks en kietteri (Tausen), den tyranni (Pallad)),
i svensk (altid?) neutrum; i islandsk er ordene neutrum,
hvad der kan tages som bevis for, at ordene er kommet der-
til via Skandinavien.
-cia, se -tia.
-elsi n nornen actionis-suff. Mnty -else (< -isli < *-isliajfr
mnty -els), gida -æls(æ) (Harpestr, FISt m. m.), fsv -ilse, no
-ælsi. Suffikset findes i ordene: biskermelsi, forrædelsi og
nægelsi, der alle, som det synes at fremgå af parallellerne, er
lånt fra dansk. Desuden findes suffikset med konkret betyd-