Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1946, Blaðsíða 171

61
Zeichen oder sichtliche Element/
Aum97 J IV r.) || Vatned/ sem er
eitt synelegt ytra Teikn/ edur
Element. BL99 M I v. (Wasser
als das eusserliche zeichen. Aum97
J V r.) || — Med lat bøjn: Fyrst
heyrer til Jiessa Sacramentis ad J>ar
sie syneleg Elementa/ og |>reifan-
leger Hluter/ sem er Braudog Vijn/
BL99 N VI v. (eusserliche/ sicht-
liche Elementa/ Aum97 K VI v.).
elende adj. Mnty elend, ellend, i
nedennævnte eks slavisk overført
fra da. Da ælende (1440), sv elende
(1541) m. fl.
medann eg er hier elende/ GL58
B VIII r. (men ieg er her ælende,
Bruun 1,154).
emendera, emindéra vb (F, V,
L), jfr emenda (F). Lat emendare
(mnty *emendéren L). Da synes
ikke at have overleveret parallel-
ler fra ældre tid, sv emendera
(1590).
Emenderadur. Psb89 E II r. |[
i sumum stødum emindierad.
SummGT91 form A III v. || ad
yfer lesa lagfara (/or lagfæra) og
emendera/ ibidem.
endurskikka vb (M), se skikka.
engelskur adj (F og V: engilskr
fra no kilder, Sil, M). Mnty
engelsch, hty englisch, eng english,
da ængilsk (1407), sv ångilsk(er)
(1401), no n ængilst (DN 111,707,
uden sted 1430), engilst (DN
11,1127, Oslo 1539).
sem (iiisz) lybusker eda engelskur
stotare. NT40 Marc XIV,5 margin,
sem ]}rir skilldingar lybysker eda
suo sem einn eingelskr stotare/
HistP58 KIII v. (jfr under stotari).
epikuriskur adj (SIII: epikårsk-
ur). Hty epicureisch, da epicureisk
(1581), epikurisk (Moth), sv epi-
kurisk (1597) af lat epicureus, gr
åiriKoupEios. Det tilsvarende sb fin-
des i lat form pi: Epicurei Bibi
form Dan P II r. (Epicurer 44).
sa heilagi Andi kann ecki nie
maa blijfa edur vera asamt vgga-
lausum/ vppblasnum/ Epicurisk-
um/ o Gudligum og jdrunarlausum
lifnadi SU76 )•( Viv.
epli n i bita å pvi sura epli (jfr
bita å beisku F). Hty in einen
sawren apfel beissen (Luther), da
i sure Æbler bide (1720), det suure
æble bide (1728), sv biite ij etth
hårth åple (1588), bita i det sura
åpplet (1610).
Vier hliotum ad bijta a J>ui swra
Eple/ HuggBOO Elv.
erliga adv, erligur adj (M), se
ærliga, -ligur.
evangelion n (M), fra gr EuayyéXiov
n. Den gr form bruges i ty og da
gen euangelions (1536, 1540, se
nedenfor). Den latinske form euan-
gelium (M) med lat bøjning er
hyppigere. Da evangelium (AM187),
sv euangelium (1524).
hans hid signada ord oc heilagt
Euangelion/ CP46 M V r. (sit Ord
oc Euangelium 1540, syn wort vnn
Euangelium Magdeb36) |[ mins
Euangelions vegna/ CP46 S III r.
(for Euangelions skyld 1540, vmme
mynes Euangelions willen Magdeb
36) |[ at skilia hans heilagt Euan-
gelion/ CP46 V VI r. (hans Euan-
gelium 1540, syn Euangelium Mag-
deb 36) || tijl Gudz Euangelions/
CP46 Z VII v. (till Euangelium
1540, thom Evangelio Magdeb36) ||
J>ess Euangelions vegna/ MT58 Z
IV v. || sa ed adur fyrre haf di
predikat Gudz Euangelion/ PassC
59 B 1 r. || oc jnnsuelgia suo at
einu bragdi allt Euangelion Drott-