Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1946, Blaðsíða 292

182
Puiad J>egar Mannsins hiarta er
med sorginne klemt og sleigid/
SummGT91 Aa III v. (Denn wo
ein hertz vor zerschlagen vnd vol
kummernuss ist/ 1548) || huorra
Samuiskur so harliga (!) og J>ung-
liga eru halldnar og klemdar med
Syndenne/ SE98 J VIII v. ||
Puiad Daudenn loder alltijd vid
J)ig/ og fylger {»er/ {jan gad til hann
klemmer Jjig og vm koli kastar
{ner vm sijder. Speigell98 A VIII
r. || so ad sa eine hann kiemur
odrum j Syndernar/ med huorium
hann er sialfur Klemdur/ og fylgi-
ast so baader ad til Fordæmning-
arennar. Speigell98 D VII v. || og
hans Tunga hefur klemd vered vid
hans Gom. Einial99 K II v. ||
J>au aumu sorgfullu Hiørtu sem
klemd eru med sannre Hræslu/
EnchirOO R VII r. || huar hellst
sem Neyd eda Angist hefur full-
komlega klemt og spent eitt Mans
Hiarta/ PassOO A VIII r. (huor
som nød eller angist haffuer rette-
lige begrebit it hierte/ 1556 A VI
v., wo die not oder angst ein hertz
recht ergriflen hat. 1545,734,16) ||
)>ad er/ Eg er so klemdur af Sorg
og Pijnu/ PassOO A VIII v. (saa
beklemt 1556 A VII r., so engstig
1545,734,28).
klénn adj (V, S11, L, R) i be-
tydningerne 1. ‘parvus’ 2. ‘purus’
(bet 2. kan foreligge i det sidste af
de nedenstående ekss, men det er
dog tvivlsomt). Mnty klén(e), klei-
n(e), da cleyn (Lucid), sv klen (ca
1520). Bet 2. kan, som nævnt Sil,
være lånt fra oldeng clæne (eng
clean), men mnty har begge be-
tydningerne.
Reikna }jad ecke klient/ huert
J>ad er mijkid edur lijtid. JS80 B
V v., Reikna J>ad ecki klient/ Bibi
Sir V,18 (Achts nicht geringe/ es
sey klein oder gros/ 44, Acte det
icke ringe/ heller det er lidet eller
stort/ 50) || Agrodurinn hans Pen-
inga mun klienn verda/ Bibi Job
XVIII,7 (schmal 44, smale 50) ||
Allt Bord J>itt vmm i hring/ eins
sitie Syner/ Eik Vidsmiørs og i
kring/ Vngvider klener. Psb89 P
V r. (Oc skulle dine Børn deilige
oc rene Om dit bord side/ som
Oliue grene. Hans Thomissøn
Bb V r., Dein Kinder werden um
deinen Tisch Seyn wie Oelpflanzen
gsund und frisch. Skaar I pg.
497).
klenodia f (L). Mnty klénode,
kleinode n (hty kleinod, pi kleino-
dien), miat clenodium (til mnty
klén(e), klein(e)), da cleynet, klænnæt
(HellKv), pi klenode (DiplChrl),
klenodie (ChrPed I), sv clenod, pi
clenodier (ca 1475). I nom sing fore-
kommer kun klenodium (qv.v.).
Pier Israels Dætur/ syrged Saul/
sem at klædde ydur suo prydeligar
sem Roser/ og prydde ydur med
Gylline Klenodium a ydar Klæd-
uin. Bibi 2. Regn 1,24 (mit guiden
Kleinoten 44, met gyldene Kle-
nodie 50) 11 og hann skal i burt taka
alla (/or allar) jjeirra bestu Klen-
odiur og yppustu Dyrindisgripe.
Bibi Os XIII,15 (den Schatz alles
kostlichen Geretes 44, alle kaaste-
lige Karis Liggendefæ 50; hann
mun ræna Fiemunum allra Kostu-
legra Kiera 1644) || {ja gafu {jeir
Judith kostuligar Klenodiur/ sem
Holofernes hafde haft/ Bibi Jdt
XV,15 (Gerete 44, Klenodie 50) ||
stal nockrum Gulligum Klenodium
vr Musterenu/ Bibi 2. Mac IV,32
(Kleinot 44, Klenodie 50) || {>ær