Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1946, Blaðsíða 443

333
dente Skaaneyiar stigtis/ SU 76 F
II r. || fyrer Bon og Auijsan beggia
SuperintendentannaA/ninn95iJ VI
r. || — Tillige i latinsk form: af ha-
lærdum Manne sem heitir Johannes
Aumannus/ Superintendens til Syl-
ing j Lande Saxen. BL99 A III r.
svampur m, ældre isl svoppr.
Mnty swamp, swam m (hty
schwamm), da svomp (ChrPed I),
it suamp (1524), svamp (Birgit
Thott), sv akk svamp (ca 1400),
blotan swamp (1487—96).
lijka sem Madur giører vid full-
ann Suamp/ Pegar Suampurinn er
fullur/ J>a kreista Menn Vatned vr
honum/ SummGT91 Bb II v.
(einen vollen schwammen 1548) ||
jaf nsnart hliop einn ad/ og liest
vilia veita honum Pionustu/ tok
Suamp og fyllte hann med Edik/
liet hann framan a Reyrstong/ og
riette ad hans Munne. PP98 J I v.
svarpla, svarbla vb (M). Hty
schwarbeln ‘mit heiszhunger beim
essen zugreifen, andern die speisen
gleichsam vor dem maul weg zu
sich raffen’ (Grimms ordbog); uden
paralleller i da og sv.
[at gnægir/ at vier hofum [ann
vm lidna tima lifdaganna/ vpp
suarplat epter heidingligum vilia
NT40 l.Pet IV,3 (das wir die
vergangen zeit des Lebens zu-
bracht haben Luther, ath wii
haffue brwget vaar framfarne lif-
fuis tid 1531), [ad næger/ ad vier
høfum [eim vmlidna tima lifdag-
anna vppsuarblad/ epter Heid-
ingligum vilia/ Bibi l.Pet IV,3
([ann vmlidna tijma Lijfdaganna
lifad 1644).
svermari m. Ty schwermer m.
(Luther), schwirmer, da sværmere
(PHelie, 1622), hjernsverrner (1663),
sv svårmare, jfr svårmande (—
svårmeande, 1639).
helldur er hann komenn vpp
hia [eim Suermorum/ Villu monn-
um Pauanna j Rom og [eirra Sei-
skap/ SE98 E IV v. || aller Suerm-
arar og Sacramentistar/ SE98 J
III v. || Sie nu aller Suermarar
Zuingliani Caluinistar og allra
Villu anda Konst/ Kunnaatta/
Sophistaskapur og Slæguiska brædt
j eitt/ SE98 J IV r. || [a fa
[eir Suermarar og Sacramentistar
alldrei oss burt fært SE98 K IV v.
svod(d)an, se soddan.
S(v)o vel (-s(v)o) sem, en gen-
givelse af ty so wol — als, da the
qwinder tee blefuæ saa uell enkcer
som tee andræ (Mandev), sv swo
wel swo som alt andat (1401). Om
det første af ekss se lika (s(v)o) (sem).
Enn suo at [æt ta sie lika suo vel
sagt til vor sem til Postluanna (!)
sialfra/ PassC59 E IV r. || [a eru
vier suo vel sem Postularner/
skyllduger til at hugleida/ og j
minne leggia/ og honum [ar fyrer
[acker at giora. ibidem || Logmalid
er j aullum greinum suo vel
hins Nyia sem hins gamla Testa-
mentisins/ huar ed Gud bifalar
oss nockud ad giora Cat76 B
I v. (saa vel i det Ny Testamentte
som i det Gamle Belsheim 15) ||
[uiad [esse Kaun/ voru so vel a
Galldramønnunum/ so sem a øllum
ødrum Egiptskum mønnum. Bibi
Ex IX, 11 (eben so wol ... als 44,
lige saa vel ... som 50, ok eigi
si5r Stjorn pg. 273,18) || Par fyrer
eru [eir yferskota Eidar ecke
goder helldur af hinum vonda
Anda. So vel sem Meinsæred/ EM
96 B IV r. 11 so vel j Medlæte sem
j Motgange/ HP97 Rr VI v. || ad