Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1946, Blaðsíða 182

72
tellerlecker m, nornen agentis til vb
flensa (qv.v.). Mnty har vlenseker,
vlenscher m ‘schmeichler’.
Jmd eru Jieir bord diska flensarar
snijkiu giester/ flens strakar og
letedreinger sem ecki vilia vinna.
JS80 L III v. noten, Pad eru Bord
diska flensarar snijkiugester hus
gangsmenn og letedreinger sem
ecki vilia vinna Bibi Sir XLI,29
margin (Das sind die Thellerlecker/
Suchentriincke/ vnd Gerngeste/ die
faulen schelmen/ die nichts thun
wollen etc. 44, ~ 50).
flit n (kun i en slavisk overført
tekst). Mnty vliet m, da flid (Rom
Digtn I), sv fliit (HertFr, Rimkr).
hann bruckar J>ar til sitt stærsta
flit/ GL58 B VII r. (oc gør der
til sin største fliid Nutzhorn 1,331).
florensgyllini n (jfr florena f
F), første led gen af florin(n) m
(F, V) fra ty floren, flor, flore m,
fra florin, miat floreni (florinus).
Da har pi florenæ (RomDigtn I),
sv pi florena (ca 1450). Jfr iøvrigt
gyllini og v. Schrotter Worterbuch
der Mimzkunde.
(Centener) Er nær eitt Pusund
Florens Gylline/ i sumum Londum
nockut minna Bibi 1. Par XXII,14
(XXIII,14) margin (Ein Centner
ist bey .1000. floren/ doch an ei-
nem ort geringer oder mehr etc.
In Graecia ists .600. Kronen. 44,
nær eitt Jausund Gyllene 1644).
flugel n (F: fluel fra DN 111,344,
Tonsbergshus 1365: tuau stykki
striput fluel, æit stykki blaat fluel, L:
fluel), fra mnty flu(w)el, der igen er
fra oldfra veluel (jfr velours). Da
har fløyghøl (Scriptores 111,464, år
1380), flowel (1540) m. fl. former,
sv floel (1340?), fluel (1346), flogeel
(1483), no som anført.
klædde Jhg med kostuligum
Klædnade/ og dro a joig Flugels
sko/ Bibi Ez XVI,10 (semische
Schuh 44, sømske Sko 50) || fluttu
Rubin/ Purpura tiølld/ Silke og
Flugiel og Christalla til Jnnnar
Kaupstefnu. Bibi Ez XXV11,16
(sammet 44, fløyel 50, Flugel
1644) || Pijn Silke Sæng og Flugel
frijtt/ Psb89 C I v. (Der sammet
vnd die seiden dein Wackernagel
pg. 147, Din Fløels dyne oc silcke
pude Nutzhorn 11,29) || hefur
klædt sig j Camels Hwd/ enn ecke
j Flugiele Silke eda Guduef/ Speig-
ell98 C V v. || Ad allar Perlur/
Flugel/ og Gullstycke og Gim-
steinar eru ecke vid hana sam-
jafnande. PassOO P VIII v. (Fløyel
1556 Q IV v., Sammat 1545,240,
16).
flædarmus f. Mnty vle(d)er-, vled-
dermus f, hty fledermaus. Sv har
flådhir mys (SjTr). Omdannet efter
det hjemlige ord flædarmils (V,
SIII), som imidlertid har en helt
anden betydning (‘guldmus’). Jfr
ledurmås.
Steinuglan/ Alften/ Hornuglan/
Flædarmwsen Mwsarbrodurinn/
Bibi Lev XI,18 (die Fleddermaus
44, Afftenbacken 50) || Naattuglan/
Hornuglan/ Flædarmwsen/ Mws-
arbrodurinn/ Bibi Deut XIV,16
(die Fledermaus 44, Afftenbacken
50).
fogeti m, se féviti.
for- præfiks. Er i flere tilfælde
gammelt i islandsk, i andre til-
fælde indlånt. Præfikset er af for-
skelligt betydningsindhold, dels
lokalt forhås, fortjald n, dels tem-
porært forfadir m, dels betegnende
et rangforhold formadur m (i disse
betydningsnuancer oprindelig et