Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1946, Blaðsíða 215

105
det beste i kunde/ 1531), formegit/
Gu<lspjb62 C II r„ formeigit/ EP81
C VII v., Og jjat jjier formeigit/
Bibi Rom XII,18 (So myked sem
møgulegt er/ 1644) || Eg formaa
tetta ecki at eins/ CP46 A VII r.
(kand 1540, “will . . . don” Magdeb
36) || huat holldit forma/ CP46
C V v. (huad kiødet formaa/ 1540,
dat vormogen des flesches Magdeb
36) || oc einginn forma slickt at
giora/ vtan Gud alleinazta/ CP46
H II r. (oc formaa ingen saadant/
vden al ene Gud. 1540, vnde
vermag solckes nemandt ane allene
Godt/ Magdeb36) || J>eir formega/
CP46 H VIII v. (de formue 1540,
se vermogen Magdeb36) || Pad
formaa hann/ MT58 V IV v. ||
og formattu ecki/ LV75 H V v.,
formaattu LV99 J IV r. (“den
vanmectighed” LV70) || huad hann
formaar. GR79 D II v. (hwad hånd
kand giøre 1543, was er kiinde
1535) || Enn formeige hann ecke
so suikur hann hinn vm peningana/
JS80 H II v., Enn Formeigi hann
eigi so suijkur hann hinn vm
Peningana/ Bibi Sir XXIX,8 (Ver-
mag 44, formaar 50) || og huad
Mjn hønd forma/ Jiat gief jm med
glødum augum/ JS80 J Vil r., og
huad J)ijn hønd Forma J>ad gief ]du
med glødum Augum/ Bibi Sir
XXXV,12 (vermag 44,formaa.50) ||
Og af Jmi vier formeigum eckert an
t>ijn/ Grall94 Cc III r. || Petta
Euangelium kienner oss/ ad vier
erum ecke annad enn aumar
Manneskiur/ og formeigum oss
ecke meir/ enn Sauderner a mote
Vlfenum/ HP97 Y IV r. || ad
i>iona honum med minne Eigu og
dilu ]mi sem eg a/ og eg forma/ og
hann hefur veitt og giefed mier.
BL99 G III r. (mit meinen gutern
vnn alle dem/ das er mir bescheret
hat/ Aum97 F II v.) m. fl.
formegan f (V), verbalsubstantiv
til formega, som mnty vormogen n
til vb vormogen, jfr endvidere mnty
vormoginge f.
framm yfer vora formegann/
SU76 B VII v. || sinne Formegan
Bibi Gen IV,12 margin (“sein ver-
mtigen”4f) [| eptervorre Formegan.
Apologia92 D V v. (i brev fra 1501).
formegna vb, dannet af hjem-
ligt megna til formega.
So ad vt af sijnum eigen Kropt-
um formegnar hun eckert gott/
Likpréd98 H III v.
formeina vb. Da formenæ (JyLov
3,1), formene (PHelie) antagelig af
nordisk oprindelse, jfr ODS, sv
formena (Birg), jfr no formeinka
(Aasen).
Suo ad ])u viber nadarsamliga
hindra/ formeina og banna allann
falskann lærdom og vondan lifnad
Bænabok76 D VIII r.
formenntur adj (part) (F, V, M),
dannet af mennlur ved tilføjelse
af præfikset for-, måske efter uden-
landsk mønster.
suo fromer/ heilager/ og for-
menter menn/ PassC59 CIr (1539:
gelert, 1540: doctus).
formeran f (F fra Stjorn, V, L),
til vb formera (F, V, L) fra mnty
formeren, da formere (ænyda), der
er lån fra lat formare.
og ef at j)eir skipa a mote Landz-
ins Laugum og formeran sins
yfuerualldz/ MT58 Kk 1 r. (contra
leges sui regni, seu contra formam
sui imperij 1544).
formerkja vb (F, V, L). Mnty
vormerken, da præt fformertthæ
(Rimkr), sv formerkia (1495).