Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1946, Blaðsíða 488

378
r. (so eirnen auglyser hann ... sig
ad vera rietlatan epter Gudz Log-
maale/ Syndlausann og hreinann
j allann mata: LV99 P VIII r.,
foruden al smitte eller meen LV
70) || Tak eirn vngan Vxa/ og tuo
Hrwta sem ad eru vankalauser/
Bibi Ex XXIX,1 (on wandel 44,
wden smitte 50, Vammalauser
1644) || ad peir leide eina rauda
Ku til pijn aan Lyta/ sem onguan
vanka hefur a sier/ Bibi Num XIX,
2 (feil 44, brøst 50).
vanmektugur adj. Da vanmaktig
(Suso), vanmectig (Tidem), sv van-
måktogher (1405), wanmaktogher
(1450—1500), jfr hty wahnmacht,
mnty wanmacht f. Jfr mektugur.
Huad giøra peir vanmegtugu
Gydingar? Bibi Nell 111,34 {IV,2)
(die ammechtigen Jiiden 44, de
amactige Jøder 50, peir vanmaatt-
ugu Gydingar 1644).
vanrykti n. Da vanryet (1594),
vanryete (Vedel). Jfr rykti.
fyrer vegsemd og vansemd/ fyrer
vanryckti og go tt ryckti/ NT 40
2. Kor VI,8 (durch bose geriichte,
vnd gute geriichte Luther, baade i
gaat och i onth røete 1531), Fyrer
vandryekte/ og gott ryckti. GuSspjb
62 E I r., Fyrer vanryekte/ og gott
ryckti. EP81 E V r., fyrer Van-
rykte og Gott rykte/ Bibi 2. Kor
VI,8.
vanskapa vb (SIII: vanskapad-
ur). Da præs vanskaber (Mari-
agerleg), perf part pi wonskaptæ
(ÆB), sv præt vanskapadhe (1400
—25); perf part -skapadur, jfr
mnty adj wanschapen. Jfr van-
skopun. Ordet kan være hjemligt,
det medtages dog her, da det ikke
forekommer i oldisl, men har
(ældre?) paralleller i da og sv.
Tann Vxa edur Saud/ sem hefur
nockurn ofskapadan edur van-
skapadann Lim/ Bibi Lev XXII,23
(wandelbar gelied 44, noge wskick-
et lem 50).
vanskikkan f, dannet til skikkan
(qv.v.). Jfr former som mnty wan-
schicht, -schickinge f ‘ungliicklicher
zufall’, wanschichtlik adj, da van-
skikket (Moth), sv vanskickelig
(1717).
pa eigum vier ad hugleida og
giæta vel par ad/ og jata og vidur
kienna vora vanskickan og veik-
leika/ SummNT89 D II r. (“die
vnordnung in vns erkennen” 1548).
vanskopun f (S II), verbalsub-
stantiv til vb vanskapa, (qv.v.).
Jfr sv vanskapan (1400—25).
Nær par er nockur vanskøpun a
nockrum manne af pijnu Sæde/
Bibi Lev XXI,17 (ein Feil 44, no-
gen Vandske 50).
vanæra f (M). Da wanere (1524),
sv obl kasus wandro (KonStyril)
jfr mnty unére og no gen oæro
(DN IX,97, [Oslo 1326]). Jfr
iøvrigt æra.
Enn po vilium vier med pessum
ordum ongua van æru giora Gudz
heilogum monnum/ CP46 Ff III
v. (wanære 1540, vnehre Magdeb
36) || suo hann med aullum Riett-
kristnum audlist eilijfa dyrd og
æru/ enn eij smaan og vanæru med
peim oGudligu/ SU76 J VI r.
(vanære NP) || Luiat slijkt er Gudi
vanæra/ SummNT89 Gg IV v.
(vnehren 1548) || sem peir Oærliga
hafa vppa Jon Sigmundz son/
minn Modur Fodur logid/ og peir
hugdu honum og hans Afkuæme
til Eilijfrar vanæru og minkunar/
verda skylide. Andsvar95 E III v. ||
Huornen giet eg meire Vanæru