Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1946, Blaðsíða 137

27
adj. Mnty bequemeliken, da be-
quemmelighe (ChrPed), sv beqwem-
liga (1457), komp beqvåmmelikare
(Suso).
Efter Jætta ma han bikuæmiliga
vpplypta eine Oblatune AH55 C
Vir. || J>ess betur og bikuæmiligar
i Christiligum lærdome mentader
og leidrietter verda/ MT58 O II r.
bfkvæmiligur og obikvæmiligur
adj. Mnty bequemelik, da beqvemme-
lig (1491), ubequemlig (1460), jfr
bequem (1464), ubeqwem (1443), sv
bekuemelik (1400), obequåmelegh
(1441), jfr beqvåm (ca 1500).
huer hann finnur sig nu o
bijkuæmiligann vera tijl hrein-
lijfuis lifnadar/ CP46 Gir.
(vbequem 1540, vndiichtig Magdeb
36) || Ein bijkuæmelig Andlig
meiningmun|>at vera/CP46Q Ir. 11
med jsui vier erum swo gætzku
lauser oc o bijkuæmiliger/ CP46 T
III r. (Effterdi- at wij ere saa
vskickede oc groflue/ 1540, Dewile
wy so vngeschicket sint/ Magdeb
36) || Jiui J)0 at Jiau sie enn ecki
bijkuæmelig tijl at heyra hina ytre
Ordzins predikan/ CP46 V Ir. ||
jieim hlutum sem biikuæmilegir
eru/ AH55 K II r. || ef at j>eir
hefdu ecki neinn annann bikuæmi-
ligann tima J)ar till getad feingit/
HistP58 J II v. (wn sie sonst
nicht weren verursacht wurden/
26) || i bikuæmeligann Tijma
Aminn95 E I r. || ad af jieim
Ordum epter fylge eitt huad
obekuæmeligt/ SE98 F III r. ||
ad j>au Ord edur su Maals grein
fae bikuæmeligre Vtlegging enn
jiad Ordenn sialf hlyda/ SE98 F
III v. || Og vppa Jiad ad Menn
mættu skickanlegre og bikuæme-
legre vera til/ PassOO A IV r. ||
Fyrer Heimenum er soddan aum-
legt og obikuæmelegt/ PassOO P
VI v. (straffeligt oc wærligt 1556
Q II v.,. lesterlich und unerlich
1545,298,22).
bfla (eller bil) f? Mnty bile f
(bil n) (hty beil), da bil (1622), sv
tymberbila (1499), ordhebylla ‘hvas
økse’ (1499), no handbila (DN
XV,154, Halsno Kloster 1522, jfr
Hægstad Is vi 2 pg.21).
Med Hånd bijlum og snarøxum
Bibi Ps LXXIV,6 (Mit beil vnd
barten 44, met øxer oc bræyder
50, Med Bijlum og Breidøxum
(i marginen forklaret: Arngeyrum
og Hømrum) 1644).
bflcggja vb i betydningen ’obsi-
dere’. Mnty belegen, da præt belade
(Rimkr), sv præt belaghde (Suso),
inf belåggia.
skipandi sinu herlide med flyti
til at bileggia Borgina/ HistP58
Pp II a.,bileggia HistP96 DIIIr. ||
Jia ed Borgin var fyrst bilaugd og
vmkringd/ HistP58 Qq II v., bilogd
HistP96 D VII r. || besse Stadur
er bij lagdur allt vm kring/ so jiad
hann skule yferuinnast/ Bibi Jer
XXXII, 24 (belegert 44, belagt 50).
bilifi n (F, V, L), vel fra oldeng
bileofa m, således L.
hann lifde i mycklu sælgæti oc
bijlijfue/ CP46 Z II r. (Han
leffuede alle dage herlige wel/ 1540,
He léuede alle dage herlick wol/
Magdeb36) || med })ui at J>at er af
sialfs natturu miog hneigt til
bilifuis oc mikils sælgætis? PassC
59 C III r. || ad lifa j allskyns
bilijfe og vel lystingum LV75 A II
v., Bilijfe LV99 A lir. 11 Huer hann
fremur Bijlijfe saa mun J>ola jjørf/
SO80 F V r., Huer hann fremur
bijlijfe sa mun j>ola børf/ Bibi Prov