Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1946, Blaðsíða 421

311
lifande Huggunum/ hann acktar
ecke mykels hinar adrar. FV98 A
II v. (huo som smager denne/
1568) || og fær ad finna Smeck
Heluij skrar Pijnu j sijnu Hiarta.
LV99 Q VII r. (smack LV75 P III
v., oc smager Helffuedis bitterhed
LV70).
smelta vb (V) (jfr smelt n ‘emalje’,
smeltr adj ‘emaljeret’ F, V, L, R).
Mnty smelten, hty schmelzen (eng
smelt), da smæltæ (AM187, Mariakl,
Harpestr), sv trans (kausativt,
svagt) smålta (1347), intrans
(stærkt) smålta (1400—25, SjTr).
De etymologiske ordbøger er i
tvivl om, hvorvidt ordet i nordisk
er hjemligt eller indlånt fra ty;
da det imidlertid aldrig forekom-
mer i oldisl, må det i hvert fald i
isl betragtes som låneord. Jfr nidur-
smeltari.
sem S. Pietur seigir/ ad hofud-
skiepnunar skulu smelltast/ SU76
G V v. || Og haufudskiepnunar
smellta fyrer hita. SU76 H III r. ||
af huerium Hofudskiepnunar skulu
smelttast (1)/ sem Sancti Petrus
seiger/ SU76 H V r. || og giorde
tuo Cherubim af smelltu Gulle/
Bibi Ex XXXVII,7 (von tichtem
golde 44, aff tæt guld 50, de auro
mundissimo Vulgata) || So giorde
hann og Kertestikuna af klaaru og
smelltu Gulle/ Bibi Ex XXXVII,
17 (von feinem tichtem golde 44,
aff purt oc tæt guld 50, de auro
mundissimo Vulgata) || Pad var
allt af smelltu Gulle/ Bibi Ex
XXXVII,22 (aus tichtem feinem
gold 44, aff tæt purt guld 50, ex
auro purissimo Vulgata) || Smidiu-
belguren er vppbrendur/ Blyet i
burt huerfur/ so f)ad kemur til
einskes nidur ad smellta. Bibi Jer
VI,29 (das schmeltzen ist vmb
sonst/ 44, det er forgefluis at smel-
te/ 50, Smelltingenn er til forgiefens.
1644) || Eg vil smellta J)a og reyna
{>a/ Bibi Jer IX,7 (schmeltzen 44,
smelte 50) |[ Lijka sem at lagt
verdur Silfur/ Kopar/ Jarn/ Bly og
Tin til samans j Ofnen/ at {>ar skule
vppblasast eirn Elldur vnder og j
sundur at smellta J>ad. Lijka suo
vil eg eirnen safna ydur til samans
j minne Grimd og Reide/ jnnleggia
og smellta ydur/ Bibi Ez XXII,
20—21 (man . . . zerschmeltz . . .
schmeltzen 44, mand skal . . .
søndersmelte . . . smelte 50).
smyrslamakari m, se -makari.
snakka vb, forekommer kun i
en enkelt bog, altid i den tauto-
logiske forbindelse snakka og tala.
Mnty snacken, hty schnacken (fra
mnty), da præt snackede (Rom
Digtn I), snacke (1539), sv præt
snakkadhe (SjTr), snakka (beg af
16. årh), no snakke (iflg Larsen og
Stoltz Bergens bymål pg. 202 ind-
kommet med Hanseaterne i mid-
delnorsk).
{)a vppbyriar {>u at snacka og
tala mikid og optsinnis j)ar vm/
GR79 O V v. (Da begynder du/
at snacke meget oc offte der om/
1543, Da hebstu an/ schwetzest
wol viel vnd offt dauon/ 1535) ||
og j)a giører {>u ecke annad nema
jrn snackar og talar onytsamliga
J>ar vm/ ibidem (snacker vnyttelig
der om 1543, vnniitz dauon schwet-
zest 1535) || {>ar af kiemur {>ad og
suo ad margir latast kunna nu suo
mikid ad snacka og tala J>ar vm/
GR79 O VI v. (snacke der om
1543, dauon schwetzen 1535) ||
jpar fyre snacka J>eir og tala {)ar
vm lijka sem jjeir hafa {>ad heyrt/