Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1946, Blaðsíða 87

LXXXV
disk sideform formyrkra), forrædelsi n, forsvar n og forsvara vb,
foriapa vb og forpyngfa vb — samt for- i betydningen ‘nimis’:
forklokur adj, forlengi adv og forsnemma adv.
Af de mange andre verbalkomposita har flg forbilleder i dansk
(og ostnordisk) eller er lånt direkte derfra: aftifa, eftirblifa (måske
støttet af isl verda eftir), innbfoda, innflyja, innhausta (da inhøste
oversat ved vppskiera og fnn hausta, således nærmest litterært
fremmedord), innskikka, inntaka (hertil inntekt f), irmpreyngja,
tilbidja, tilgefa (har også paralleller i ty), umgangafst) (også
paralleller i ty, men den overvejende passive brug kan tyde
på da indflydelse; hertil umgengni f), umlida (ganskevist er be-
tydningen i isl ‘tolerare, sustinere’, ikke som i da og sv ‘pati’),
uppbyggja (hertil uppbygging f og uppbyggfari m), upplysa,
upppenkja, utarma, utkopiera (utkop-V; egentlig fra lat, men
sammensætningen kun påvist i da, jfr s. LXXII) og utvelja. Af
disse sammensatte verber og verbalsubstantiver har største-
delen tilsyneladende især tilhørt oversætternes og deres kredses
sprogbrug, og flere af dem har sikkert været fremmede for
det almindelige talesprog. Enkelte af dem (innhausta, tilgefa,
uppbyggjari og upppenkja) er vist af ren litterær art.
Af direkte eller overvejende litterær art er også flg i regelen fra
forlægene overførte låneord: blodhefnari m, peika (fingri) vb (i
marginen forklaret ved Vijsar), pynta vb (det eneste eks er
overført fra da i forbindelsen Eg prydi og pynta mig), klinkunota
f (da klinkenode ‘en stor sammensat node’), stadsmur m og
veghlaupari m. Uden direkte paralleller i forlægene, men sand-
synligvis af litterær art er: hausta vb ‘metere’ (hertil innhausta),
skattfri adj samt hylda vb (der i da og sv stammer fra mnty
huchelen (hty heucheln), forklaret for den isl læser ved det
tautologiske udtryk hræsnar eda hyklar).
Ligesom fra latin og tysk (jfr s. LXXIIf og LXXXf) er der
også med bibeloversættelsen indkommet en del overvejende
litterære låneord fra dansk som benævnelser for på Island
ukendte eller fremmede planter og dyr. Foruden de allerede
nævnte er flg plantebenævnelser kommet fra dansk og (øst-
nordisk): einiber n i einiber(ja)tré n og einiberjavidur n, lau(e)rber
n i lauer-, laurberjatré n (stavemåden viser, at ordet er over-
taget fra da), malurt (eller mål-) f, morber n i morbertré og mor-