Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1946, Blaðsíða 257

147
gyllinistykki n. Hty giildensliick
n, da gillenstøcke (1530), gyllænæ-
sthøckæ (Rimkr), sv gijllenslycke,
gyllene stykke (beg af 16. årh). Or-
det betyder i ty og da ‘gylden-
stykke, guldvævet silketøj’, men
i de isl ekss, i hvert fald det sidste,
synes det at være brugt i betyd-
ningen ‘guldstykke’. Jfr gullstykki
°g gyllini sb og adj.
huor Bæklingur halldenn er ad
sie Gyllinestycke og best af 611-
um hans Bokum. SE98 G Vil r. ||
morg Jjusund Gylline stycke. Ein-
ta!99 V V v.
gyllinital n (V, SI1I) og -tala f
(se sidste eks). Da gyldene tal,
gyldental (1552), sv gyllenlal (ca
1535), gyllende tal (1638), efter lat
aureus numerus. Jfr gyllini adj.
gylline tal aarsins/ Bænabok76
kal )•( 11 r. || Ad finna Gyllene
taled sierhuors Aars. Cal97 C Vil
r. || Bad sem j)a er afgangs/ j)ad
sama er Gyllenetaled jiess Aars/
ibidem || Annar Haattur almenne-
legre ad finna Gyllene Taled. Cal97
C VII v. || Tak hier til ad telia fra
J>ui Aare sem Datum skrifadest
1596. (jmi J)a var Gyllene taled I)
og tel so framm epter jnn til J>ess
]iu kiemur a ]oad Aar/ sem ]>u villt
vita Gyllene taled a/ og su Tala
sem j)a verdur fyrer/ hun er
Gyllene talann Jjess Aars. ibidem
m. ft.
H
håfa f (vist kun i pi) (F, V, M).
Mnty have f, da hafjwe (1425), sv
hawa (SGL), pi haghur (1329), jfr
nysv håvor pi, no pi hafuor (pet goz
ok pær h. DN IV,363, Thufn 1353).
De to citerede eksemplers udtryk
kostuligar hufur haves også i fsv
kostelika haffuor ‘klenodium’.
Af huerium medkenner hann sig
hafa swo kostuligar hafur/ vegligt
godtz oc mickil audæfui? CP46
N V r. (Huem legger hånd sit
gotz oc Riigdom till? 1540, Weme
schrifft he tho syn gudt vnde
rykedom? Magdeb36) || mijnar
kostuligar haafur/ Bibi Joel 111,5
(Kleinote, 44 Klenodie 50) m. ft.
hafur m (F: hafri fra HårbarSs-
lj68 vers 3, V: hafr m only in
Ph hafrar . . . it seems not to occur
in old writers, SIII: hafrar). Ordet
har tilhørt fællesgodset i no og isl;
men det har tilsyneladende ikke
været ofte brugt i isl. Der er derfor
en viss sandsynlighed for, at ordet
i efterflg eks, hvor forlægene har
gerste og byg, og hvor man skulde
vente isl bygg, jfr 1644, er påvir-
ket af ty håber (haver); dette støt-
tes dels ved, at den allittererende
forbindelse, isl hafur og hey, også
findes i ty, håber und heu, dels ved
formen hafur i modsætning til da
hafri (SkL), sv hafre (og hagre)
(SGL), no hafri som tilnavn (jfr
F), nu havre m. m. (jfr Aasen).
Beir fluttu og Hafur og Hey til
Fodurs handa Hestunum og Mwl-
unum/ Bibi 3. Regn IV,28 (gersten
vnd stro 44, Byg oc straa 50, bygg
oc brav5 halm oc hæy Stjdrn pg.
560,18, Bygg og Hey 1644).
halda vb i flg forbindelser:
halda e-n fyrir e-S. Mnty holden
vor (wat), hty halten filr (etwas),
da holdhe for (en dharæ) (Rimkr), sv
10*