Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1946, Blaðsíða 340

230
1531), at vpploknum sinum fiar-
siodum/ oflrudu Jjeir {>ui giafuer/
gull/ reykilse/ oc myrru/ CP46 E
VI r. (Mirrhe 1540, Mirrhen Mag-
deb36), at opnudum sinum Fiar-
siodum oflrudu J>eir honum giafer/
Gull/ Reykilse/ og Mirru. Bibi
Matth 11,11 || sem su bestå Mirra/
so sem Galbaum(l)/ og Onychium
og Mirra/ med noten: bestå Mirra)
Su hin bestå Mirran er sa fyrste
vokuin/ sem flytur af sialfum sier
vt af mirru trenu og heiter
stacke(!) eda dropar/ hin aunnur
kallast siett Mirra/ sem vtflytur
{>a tried er skorid edur borkur-
inn skaddadur. JS80 G I v., sem
su bestå Mirra/ so sem Galbanum/
og Onychium og Mirra/ Bibi Sir
XXIV,20 (uden noten) (Myrrhen...
Myrrhen med noten: Die besten
Myrrhen ist der erste safft/ der
von jm selber aus dem Myrrhen-
baum fleusst/ vnd heisst/ Stacte/
tropffen. Die ander heisst schlecht
Myrrhen/ die. ..44, Myrrhe... Myrr-
he 50 (uden noten), 1644 har noten:
sa fyrste Vokue/ sem sialfkrafa
rennur vt af Myrrutrienu/ og heiter
Stacte dropar hitt kallast sliett
Myrrha/ sem ...) || Tak til
J)ij n Jurter/ Balsamum/ Stacten/
Galben/og klaara Mirru jafnmikid
af hueriu/ Bibi Ex XXX,34
(reinen Weyrauch 44, purt Røgelse
50) || Minn Yin er sem Mirru
By ndine/ hangande a millum
minna Briosta. Bibi Cant 1,13
(ein biischel Myrrhen 44, mit
Myrre busk 50) || Ros/ af huerre ad
drypur rennande Mirra. Bibi Cant
V,13 (Myrrhen 44, Myrre 50) ||
]?ad merker Mirran. SummGT91
Eee I r. (Welches durch die
Myrrhen bedeutet ist. 1548) ||
Enn {>ar draup (seiger hun/ Mirra
af mijnum Høndum. SummGT91
Eee II r. (mit Myrrhen 1548) ||
]?esse hinn same ber med sier
hundrad pund af Myrru og Aloe/
PassOO S VIII v. (Denne bær
hundrede pund/ det er vor mynt/
for halfftrettende gyldene Myrrha
oc Aloes/ 1556 T IV r., Dieser
brings fur hundert pfund, das ist
unser miintz fiir dreyzehnthalben
guiden Myrrhen und Aloes, 1545,
820,33)m.fl. || — Lat form: ogjæirra
Vlfalldar baaru Jurter/ Balsamum/
og Mirram/ Bibi Gen XXXV11,25
(Myrrhen 44, myrrham 50; båru
J>eir jiess håttar krydd ok iurtir
aa sinum ausnum sem aromata
resina ok mirra heita. Stjorn pg.
194,7).
myrradur (perf part) adj (M), ef-
ter lat myrrhatus, murratus, mhty
mirren vb. Ingen paralleller i da
eller sv.
myrrath vin NT40 Marc XV,23
(Myrrhen im Wein Luther, vin
blandet met myrrha 1531, myrrha-
tum vinum Vulgata), myrrad Yijn
Bibi Marc XV,23 (j Vijne Myr-
rham 1644).
myskunn-, se miskunn-,
moguligur (F, V, Sil, SIII, L,
M) og omoguligur adj (F, V, S11,
SIII, L, M) fra mnty mogelig og
unmogelik, findes i stort antal. En
form mu(g)eligur har måske eksi-
steret (jfr (u)muguligr L), men
kan kun påvises i bøger, der er
trykt i Danmark. Den skyldes
derfor snarere sætteren end nylån
fra da mweligh (1409).
af jmi at o mueligt var/ HistP58
Ee IV v. (vnmiiglich 26) || Eins
amynt og {>at oss o mugeligt er/
MT58 Vir.