Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1946, Blaðsíða 407

297
hans Menn hafe hogguid og stungid
i Kirkiu Jrilid Andsvar95 B IV r. ||
f>u seiger (kann skie) Eg hef opt
og tijdum beded Gud og eckert
feinged? BL97 K VI r. || Pad
skiedur nær Gregorius messu og
Lambertus messu. Cal97 C IV r. ||
seigande Vpprisuna skiedna vera/
HP97 LI IV v. || Petta skiedur
Gydinga/ Tyrkia/ Papista/ og alla
Vantruada og Efasama. BL99 F
V v. |1 so sem ad skiede j Paua-
domenum/ |>a Menn tilbaadu og
akolludu Heilaga Menn Framm-
lidna/ BL99 L VI v. (wie im
Bapsthumb geschicht/ Aum97 J
III r.) || Enn huad skiedur? PassOO
Dir. (Men huad skeer der nu?
1556 D I r., Was geschicht nu?
1545,746,38) || oforhuxud (kann
skie) PassOO G III v. (maa vel skee
1556 G VI r., villeicht 1545,765,21)
m. m. fl.
skemdarskålkur m, se skålkur.
skenking f ‘donum’ (V, ældre i
betydn ‘infusio’: F, L), substantiv-
dannelse til vb skenkja efter hty
schenkung f. Jfr iøvrigt skenkur,
skenkja.
so sem med eirni lifandi eilijfre
Guddomligri Gafu ok skeinckingu/
GR79 Aa Vil r. (gaflue oc skenck
1543, gabe vnd geschenck 1535) ||
æskid ad eins frijliga af mier
bæde Tilgiafar og Skeinkinga/ Bibi
Gen XXXIV,12 (Morgengabe vnd
Geschenck 44, Morgengaffue och
skenck 50, Morgungaafu og til-
giafar 1644) || og færde so Kongen-
um Jæssar skeinkingar. Bibi Jud
111,17 (das Geschenck 44, Skenck
50, Skeinkenn 1644, giafarnar
Stjorn pg. 383,11) || suo høfum vid
og ongua adra Skeinking sem vid
meigum bera J>eim Gudz Manne/
Bibi l.Regn IX,7 (Gabe 44, Gaffue
50) || A J>eim tijma sende Berodach
son Baledan sonar Baledan/ Kong-
urenn af Babilon/ Brief og Skeink-
ingar til Ezechiam/ Bibi 4. Regn
XX,12 (geschencke 44, Skenck
50) || Og sierhuer jæirra færde
honum Skeinkingar/ Bibi 2. Par
IX,24 (Geschencke 44, Skenck
50) || 1 nidurlaginu jjackar hann
Jjeim fyrer jæirra gaafu og skeink-
ing. SummNT89 Ss I r. (geschenck
1548) || huort helldur hann giorer
J)ad med Skeinkingum/ Gaafum/
fogrum Ordum og Fyrerheitum/
edur lætur adra giora J)ad. BL99 E
IVv. (durch Geschenck/ Kupplerey
oder dergleichen Aum97 D VII r.).
skenkja vb (V, R, ældre i be-
tydn ‘infundere’: F, L), specielt
i den tautologiske forbindelse
skenkja og gefa. Mnty, hty schen-
ken, da skænkæ (Rimkr, Mariager-
leg, Suso), sv præt ska(n)kto (ca
1350), skånkir (Suso).
huerium J>u nad villt skeinkia/
Psk55 B VII v. (huilcke thu thin
naade skenck er. Bruun 1,148) ||
Pu sæte And skeinck oss f)ina
naad/ GL58 A V v. (Pu sæte Ånde
send oss J>ina Nad/ Grall94 D I r.,
O søde Aand skenck oss thijn løst,
Bruun 1,61, Tw søde aand skenck
oss forwist, Bruun 1,107, Dw søde
trøst skenck oss din gunst, Bruun
11,43) || So hefur hann Jænnann
sigur Jiier skeinckt SU76 C I r. ||
Og ad vidurkienna ad J)inn ein-
gietinn Son Christus sie mier
giefinn og skeinktur/ Bænabok76
D II v. || I jsessum huggunarsam-
ligum ordum skeincker oss Christ-
us sinn lijkama og Blod/ GR79
T VII r. (skiencker 1543, schenckt
1535) || Jm sem oss hefur skeinkt