Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1946, Blaðsíða 124

14
manninum sijn laun/ sa er Blodz-
hundur. JS80 J VI r., Huer hann
giefur eigi Arfidismannenum sijn
laun/ sa er Blodzhundur. Bibi Sir
XXXIV,27 (dem Erbeiter 44, en
Arbeydere 50).
arga(st) vb ((SIII = ‘ululare’),
M). Mnty argen, da arghæ (1397,
1468), sv argha (1388, 1407). Jfr
forarga.
eda j>at nockut/ sem ]hnn broder
rekur sig a/ eda argazt af/ eda
veykizt vid/ NT40 Rom XIV,21
(stosset, oder ergert oder schwach
wird Luther, fortørnis/ eller for-
uerris der aff 1531), rekur sig a/
eda argast af/ eda veykist vid.
Bibi Rom XIV,21.
argumentera vb. Lat argumen-
tari, da sb argumenlering (1636),
sv argumentera (1537).
Med sama hætte meigum vier
og Argumentera j mote Papistum
og odrum Hræsnorum/ HP97 Mm
VII v.
argumentum n, fra lat argumen-
tum, med lat pluralisbøjning. Gen
pi argumenta kan være en islandsk
bøjningsform, hvis det ikke er en
for flere kasus fælles overtagen
(lat) pluralisform. Da pi argument
(1533), sv argument (1440).
Frammsettning og vppleysing
Nockurra Argumenta/ jjat er Spurs-
mal(!) og Andsuara2 MT58KIIv. ||
— Lat form: Hier Finnazt nu nockr
J>au Argumenta/ MT58 K II v ||
Eitt Annat Argumentum. MT58 K
111 r. || Pesse Argumenta og bijvijs-
ingar kunna i aunguann mata ad
bregdast/ SummNT89 Hh III r.
(Dise argumenta 1548) m. fl.
-ari nornen agentis-suffiks. Det
germanske nornen agentis-suffiks
-Sria, -aria (got -areis, ty, eng -er)
antages almindeligt for at være
gammelt lån fra lat -arius. Det er
tidlig blevet produktivt i ger-
mansk, især i vestgermansk, hvor-
fra en række nomina agentis med
kulturstrømningerne har bredt sig
til nordisk. Suffikset var oprindelig
i germansk denominativt, senere
især deverbativt (således bl. a.
fremstillet af Emil Olson i De ap-
pellativa substantivens bildning i
fornsvenskan, Lund 1916, pg. 39 fl).
En skælnen mellem denominative
og deverbative nomina agentis på
-ari og en dermed følgende adskil-
lelse med hensyn til alder i sproget
anser Frank Fischer i Die Lehn-
worter des Altwestnordischen pg. 3
for at være “von geringem Be-
lang” for islandskens vedkommen-
de, vel bl. a. fordi de endnu uop-
lyste ældre låneforhold vil gøre en
sådan opstilling højst usikker.
Det 16. århs trykte islandske
litteratur opviser et stort antal
eksempler på nomina agentis på
-ari, der dels er indkommet som
låneord, dels dannet i sproget med
eller uden direkte fremmed for-
billede. En stor del af disse no-
rnen agentis-ord er benævnelser på
stand eller udøvere af håndværk
og bestilling, ord, der er indkom-
met sammen med kendskabet til
pågældende stand, håndværk eller
bestilling, hvadenten så dette kend-
skab skyldes, at den pågældende
stands- eller håndværkerkultur er
blevet overført til Island, eller,
hvad der synes at være tilfældet
for en ikke helt ringe del af disse
ords vedkommende, er hidført ad
litterær vej, gennem oversættel-
serne. Som eksempler kan nævnes:
bakari, bokaskrifari, borgari, byssu-