Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1946, Blaðsíða 325

215
52) til stammen *malha (isl mal(u)r
‘sæk’). Pippings etymologi svæk-
kes dog ved, at sv også har ordet
‘møl’ i formen maalen (beg af 16.
årh). Den isl form mål- er snarest
blevet til ved en misforståelse af
en læst form.
f>uiad skiækunnar (!) varer eru
sætar suo sem Hungangs (!) seim-
ur/ og hennar barke er miukare enn
vidsmiør/ Enn sijdar meir beiskur
so sem malurt/ SO80 B IV v.,
E*uiad Skiækiunnar Varer eru sætar
suo sem Hunangs seimur/ og henn-
ar Barke er miukare enn Vidsmiør/
Enn sijdarmeir beiskare enn Mal-
urt/ Bibi Prov V,3—4 (Wermut 44,
Malurt 50) || Eg vil fæda J>a med
beiskre Maalurt/ Bibi Jer XXIII,
15 (wermut 44, Malurt 50, 1644) ||
tui ()ier snued Lagariettenum j
Gall og/ Riettlætesins Auexte i
ramma Maalurt. Bibi Am VI,12
(Wermut 44, Malurt 50, 1644).
målverk n (Sil, SIII) i mål-
verksmadur. Mnty mal(c)werk n,
da malewærk (1425). Jfr prentverk.
(huat er Lucas sa maluercks
madur i huitborg kann med kost-
ugligum hætti vt at mala) CP46
A VIII r. (Lucas alf Wittemberg
1540, Lucas tho Wittemberg Mag-
deb36) || So sem J>at Maluerks menn
fyrer Jæssa grein hann vppmaala
med Hornum/ SummGT91 F II r.
(die maler 1548) || Maaluerks Menn
t>eir maala Heluijte so sem einn
grimmligann ognarligann Dreka
Likpréd.98 B I v.
man n. Miat man af hebr man,
da man (ÆB), sv man (1541). Jfr
manna.
Og Israels hws kallade Jætta
Man/ Bibi Ex XV 1,31 (Man 44,
Man 50) || og legg eirn Gomor
fulian af Man J>ar i/ Bibi Ex XVI,
33 (dauon 44, der aff 50) || Og
Israels syner aatu Man i fiorutijge
Aar/ Jjangad til Jjeir komu i J>ad
Land J>ar sem J>eir skylldu bwa/
Peir aatu og Man/ J)ar til J>eir komu
i Landamerke Canaans Landz.
Bibi Ex XV1,35 (Man . . . Man 44,
Man . . . Man 50) || Enn Man var
lijka sem Corianderfræ/ Bibi Num
XI, 7 (Man 44, det samme Man 50)
m. ft.
mana vb (F, V, Sil, SIII, L, R).
Mnty manen, da mane (1406) og
mone (Suso), sv mana (1405), no
præt manade (DN V,404, Kaupang
1401 og DN X,207, Lande 1452).
Leinge hafed mig manad/ med
margre illre giord/ Psb89 V VI r.
(Ir habt mir lang geriiffte mit
mancher grossen siindt, Wacker-
nagel pg. 573) || })ar med manar
hann Gud til ad strafla og hefna/
ef hann lygur. SummNT89 Dir.
(-f- 1548).
mandel (-él) m, f eller n?, gen-
nem mnty mandel m eller f fra
miat amandola f, da mandel (Harpe-
str), sv mandel (ca 1500) og mandol
(SjTr), jfr former i no som ala-
mandr, alemandel, alemandr, am-
mandal (F). Senere isl har mandla
(SIII), jfr dattel.
Balsamum og Hunang/ og Jurter
og Mirru og Dattel og Mandel.
Bibi Gen XLIII,11 (Mandeln 44,
Mandel 50) || og Blomstrid var
vtsprunged/ og bar Mandel korn
Bibi Num XVII,8 (mandeln 44,
mandel 50, Mandel 1644) || Nær
Mandiel tried biomgast/ Bibi Eccl
XII, 7 (der Mandelbawm 44, Man-
deltræ 50, Mandeltried 1644), Nær
Mandeltried biomgast/ Likpréd98
E IV v. || J>a ed Mandelkiarnarner