Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1946, Blaðsíða 135
25
ligt er/ CP46 Z II v. (begiærer
1540, begert Magdeb36) || swo
framt at vier bijgerum inn at ganga
i himnarikit/ CP46 Ee 1 v. (om wij
ellers skulle komme i Hiemmerige.
1540, schollen vry anders kamen
ynt Hemmelrike. Magdeb36) ||
likamans lyst bygierum/ Psk55 C
VIII r. (wor legems løst begære
Bruun 1,29) || sem miner ouiner
bigera/ GL58 B VI v. (som
mine fiende(r) driffue. Nutzhorn I,
330) || mot ollum J>eim hans naad
bigera GL58 C II r. (Mod alle dem
hans Naade b egere Brandt og Helweg
1,147) || Dauid bigerar/ SummGT91
Hh III v. (begert 1548) || huad
Jjeir bigera SummGT91 Mm III v.
(begeren 1548).
bigering f. Mnty begeringe i, da
begering (PHelie), jfr begærelse
(ChrPed I), sv begåring (1451),
begårning (ca 1500). Kun optegnet
i en slavisk overført tekst.
med kiærligheitzins begering GL
58 B II r. (med kierlighedzens be-
gæring Bruun 1,100) \ | med Lickam-
ans begering GL58 B VII v.
(Mett legomens begering Bruun
1,153).
biginna vb (M). Mnty beginnen,
da begyndes (Lucid), begynne (Suso),
beginde (Mandev), sv begynna (ca
1430).
at Jæir bigirntu vm hina Jjridiu
stund at hafazt handa at hann
yrdi krossfestur/ NT40 Marc XV,
25 margin (-P Luther, 1531, Bibi).
bigripa vb. Mnty begripen, da
perf part begrepen (1397), begribe
(1436, 1550, Tidem), sv perf part
pi begripne (1371).
ef at Pharisæi hefdu kunnat at
bijgripa Jjat hid sama/ CP46 Ji
Viv. (om Phariseerne haff de kundit
befattet det. 1540, wenn se de
Phariseer hedden vaten konnen/
Magdeb36).
biliaga vb. Mnty behagen, da præt
behage (RomDigtn II), behawede
(ChrPed), sv behaga (1402), no præt
behagadhe (DN 1,749, Bergen 1435,
jfr Hægstad Isvi 2 pg. 24).
fyrst hann saa Jjat at Jjeim
bihagadi ecki sa giorningur/ CP46
Ji I v. (“Phariseerne til tradz”
1540, “den Phariseern tho trotze”
Magdeb36) || Ja/ J>a skal Landed
hallda Heilagt/ og vel bijhaga sijner
helger Dagar/ Bibi Lev XXV 1,35
(vnd jm seine Feier gefallen lassen
44, oc vel behage sin Sabbath
50) || og J>eim skal bijhaga Refs-
ing sinna Misgiørninga/ Bibi Lev
XXV 1,43 (Vnd denn werden sie
jnen die straffe jrer missethat
gefallen lassen/ 44, oc de skulle
behage deris misgernings straf!/
50) || sem honum bijhagade. Bibi
Jer XVIII,4 (gefiel 44, behagede
50, jjocknadest 1644) || allt huad
Gude vel bijhagar/ og Diøflinum
mislijkar. SummGT91 LI II r.
(wolgefellet 1548).
bihalda vb (M), en enkelt gang
(i en slavisk overført tekst) med
obj i akk, ellers altid i dat (som
ved vb halda). Mnty behalden,
beholden, da inf behold (Rimkr), sv
behalda, beholle (SGL), no behaldæ
(DN 11,514, Helsingborg (1389)
1410, jfr Hægstad Isvi 2 pg. 24),
beholda (DN VI,535, Bergen?
1450?), bæhaldhæ (DN 1,817, Sta-
vanger 1451, jfr Ryg pg. 98).
Jjeir sem heyra ordit/ oc bihallda
Jjui/ CP46 J VIII r. (citat fra Luc
V 111,15, hvor NT40 dog har og
hallda J>at) (de som høre Gudz ord
och beware dem 1540, de dat