Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1946, Blaðsíða 81

LXXIX
taget fra mnty eller østnordisk, idet ofur- og yfir- næppe har
været holdt ude fra hinanden.
De præpositionelle verbalkomposita er hyppige, og en del af
dem er indlånt, enkelte direkte overtaget fra forlægene. Dan-
nelse af »ægte« præpositionelle sammensætninger indenfor ver-
berne behøver ikke at være fremmed for gammel islandsk, for-
bindelserne heyra e-m til og springa ut kunde tænkes uden frem-
med indflydelse at blive til tilheyra e-m og utspringa, men den
store hyppighed, hvormed disse sammensætninger optræder, i
forbindelse med det forhold, at ordenes sidste led ofte er låne-
ord, samt at sammensætningerne meget ofte får en ny betyd-
ningsnuance, der genfindes i de fremmede sprog, gør, at man
må regne med lån i langt de fleste tilfælde. Påvirkning eller
lån fra middelnedertysk har (foruden i de tidligere nævnte ord
på yfir-) bl. a. fundet sted i verberne aftåta, afsetja, afslå,
inndraga, tilfalla, tilheyra, tillåta, tilreikna, uppleysa, upprétta,
uppspanna, utbyta, utdrifa, utgrunda, uthropa, utleggja, utlesa,
utrétta, utskrifa, utslétta, utspenna, utspringa, utvisa, utprykkja
m. fl. Blandt de sammensatte substantivdannelser svarer nogle
til en del af disse verber for eks: uppleysing f, utlegging f, ut-
skrift f og utvising f. Heraf kan for eks utlegging være en regelret
islandsk dannelse (foruden til utleggja også) til leggja ut, men
er på grund af sammensætningen utleggja suspekt og medtages
derfor. Sammensatte verbalsubstantiver har også kunnet over-
tages fra middelnedertysk uden direkte modsvaring indenfor
verberne, jfr for eks innskrift f (også påvirkning fra lat in-
scriptio f). Efter højtysk (eller dansk) er nidurprykkja vb og
nidurprykking f. Hvor frodige i henseende til orddannelse disse
præpositionelle sammensætninger kan være, viser for eks et
låneord som måla vb, der indgår i flg sammensætninger: af-,
(for-,) upp- og utmåla.
I en periode som det 16. årh, hvor så stor en del af den nye
litteratur er oversættelser, vil ordforrådet let blive præget af
de udenlandske forlæg, og dette vil naturligvis så meget lettere
kunne ske, som kravet om en bogstavtro gengivelse gøres stærkt
gældende. Derfor indeholder det 16. århs islandske tryksprog
også en stor mængde litterære låneord, hvoraf det ved sammen-
ligning med forlægene let lader sig gøre at udskille en del som