Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1946, Qupperneq 138

28
XX1,17 (in wollust lebt 44, leffuer i
vellyst 50, lifer j Vellystingum
1644) 11 med allskyns yferfliotanligre
Nægd og Bijlijfe Bibi Ps CXLIV
margin (in aller Fiille 44, -i- 50, med
allskyns nægd 1644) || epter sinum
eigenligum wilia/ frij lifa i allskyns
Bilijfe/ Kyrd/ Athugaleysi/ Idiu-
leysi/ Yirdingum og Valide. Bibi
form Dan Pir. (in aller lust 44).
bflæti n (F med eksempler fra no
•kilder, L), fra mnty *bilede, bilde,
mhty biledi n (eller oldsax bilipi
Flellquist), måske med tilslutning
til suffikset -læti, pænultimavokalen
er dog snarest bestemt i de andre
nordiske sprog, da belætæ (Eriks
Krøn), sv belåte (1346), no de hos
F anførte ekss og belitha (DN IV,
987, Stavanger 1478, jfr Flægstad
Ryg pg. 98).
J^ad rietta Bijlæte/ LV75 K III
v., Bijlæte LV99 L III v. (det rette
Billede LV70) || huer ed Mann-
eskiuna skapade epter sinu bijlæte
(kustoden)/ LV75 K VI v., epter
sijnu Bijlæte/ LV99 L VII r. (eliter
sit eget Billede L V 70) \ | Gud skap-
adi manninn til eilijfs lifs/ og sier
til eins bijlætis/ SU76 A II v. ||
mynder og Bijlæti Heilagra/ SU76
E VI v. || E>u skallt eingen Bijlæte
giøra bier/ edur nockra Lijking/
Bibi Ex XX,4 (Bildnis 44, billede
50) || Og eg vil afma ydar Hæder/
og vppryckia ydrum Bijlætum/
Bibi Lev XXV 1,30 (Bilder 44, Bil-
lede 50) || Enn sem beir ådrer voru
nu komner j Micha Hws/ og toku
Bijlæted/ Bibi Jud XVIII,18 (das
Bilde 44, Billedet 50) || Og syner
Dan vppreistu betta Bijlæte fyrer
sier. Bibi Jud XVIII,30 (das Bilde
44, det Billede 50) || og nidurbraut
hans Bijlæte ofan i Grunn/ Bibi
4. Regn XI,18 (sein Bildnis 44,
hans Billede 50) || Hann braut
nidur bau annarlig Alltare/ og
hædernar/ og sundurslo Bijlæten/
Bibi 2. Par XIV,2 (die Seulen 44,
Støtterne 50) || ydart Bijlæte/ Bibi
Am V,26 (Bilde 44, Billede 50) ||
besse briu ognarlig Bilæte/ Likpréd
98BVr. 11 sijna sialfsMyndogeigen-
legt Bilæte/ EnchirOO A IIIr. m.fl.
biretta vb (eneste eks i en gen-
givelse af et brev fra den norske
ærkebisp Gaute Ivarsson i Nidaros
(f 1510), ordet kan således næppe
betegnes som et isl låneord). Mnty
berichten, da berættæ (ca 1500,
Rimkr), sv beråtla (SGL), no be-
rættha (DN I, 670, Bergen 1420, jfr
Hægstad Isvi 2 pg. 25).
so sem hann sialfur framar meir
kann fyrer ydur ad beretta.
Andsvar95 C V v.
bisetinn adj (perf part), fra mnty
besetten (i tilknytning til det intran-
sitive vb sitja), da perf part besæt
(1335), besættæ (1415), sv besåtia
(ca 1450).
Eingenn skal ætla/ ad Menn
hallde ad Barned sie lijkamlega af
ohreinum Anda beseted/ BL99 N
III r. (-F Aum97 K IV v.) || Pesse
auma Manneskia var beseten ecke
af einum Diøfle/ helldur af heillre
Legion Diøfla/ bad er meir enn
6000 Diøfla/ HuggBOO L IV v.
biskerma vb. Mnty beschermen,
da beskærmæ (Rimkr), og be-
skyrme (1397) (jfr hty beschirmen),
sv beskårma, -skirma (ca 1475), no
sb beskerm (DN 1,812, Bergen
1450, jfr Hægstad Isvi 2 pg. 25)
og beskerman (DN IV,921, Bergen
1450, jfr Hægstad cit. loc.), begge
ekss i dokumenter, udstedt af ChrI.
næst bui/ ad beim ber ad